Værdibaseret Lean

Tange & Partners har skabt markante resultater i organisationer i samarbejde med vores kunder gennem Værdibaseret Lean.

Et særligt og meget centralt kendetegn ved vores arbejde, er at kunden altid oplever organisationen ”trækker” udviklingen i stedet for at ledelsen og konsulenterne ”skubber” udviklingen.

Resultatet er en hurtigere, bedre, stærkere og langt mere ”humørfyldt” implementering, end effektiviserings- og udviklingsforløb, hvor processen skal ”overstås” først. En yderligere merværdi, er organisationens øgede evne til at fastholde det opnåede, efter endt samarbejde. 

Værdibaseret:

Her tages blandt andet afsæt i Bernard Lievegoed, Rudolf Steiner samt Alexander Bos´s filosofi, psykologi og koncepter vedrørende mennesker og organisationers liv, kultur, ledelse og udvikling.

Lean:

Her tages afsæt i filosofien, metoden og værktøjerne i det Toyota gjorde verdenskendt som Lean. ( The machine that changed the world, David Jones).

Tange & Partners har gennem mere end 20 års forskning, evidensbaseret anvendelse og erfaringer fundet det transformationsfelt, hvor den værdibaserede dimension og Lean dimensionen komplementerer hinanden og skaber den synergi, der frembringer transformation i mennesker og organisationer. Dette transformationsfelt kalder Tange & Partners Værdibaseret Lean.

Definition:

Værdibaseret Lean er en transformativ proces, der forener menneskets iboende behov og stræben efter mening, udvikling og sunde relationer, med filosofien, metoden og værktøjerne i Lean. En forening hvis formål er at frisætte og virkeliggøre menneskers og organisationers vækstpotentiale så effektivt som muligt. Herunder at mindske spildet på alle niveauer og i alle processer.


Værdibaseret Lean kan anvendes i alle organisationstyper, og Tange & Partners har med succes gjort dette. Heriblandt en række offentlige kunder, der på baggrund af processen og effekten, nominerede Tange & Partners til årets konsulentpris (DI) i årene 2009, 2010 og 2011.

Tange & Partners • Tlf.: 62 800 700post@tange-partners.dk • Åmarksvej 46 • 5762 Vester Skerninge